“ADHD er bare en diagnose, som læger bruger i flæng om besværlige børn.”
ADHD har været en anerkendt funktionsnedsættelse i mere end 50 år. Eftersom man i dag har større viden om denne funktionsnedsættelse og har lettere ved at identificere den, er ADHD-diagnoser blevet hyppigere end før i tiden. I USA diagnostiseres der ADHD hos 3-5 % af befolkningen hvert år.
… hos omkring 70 % af dem, der har ADHD, afhjælper stimulerende medicin mange af ADHD-symptomerne. Disse typer medicin stimulerer de dele af hjernen, som er med til at øge fokus og evnen til at kontrollere sin adfærd.
Myte: “Min generte, dagdrømmende datter kan umuligt have ADHD! Jeg troede, at det kun ramte små, hyperaktive drenge.”
Fakta: ADHD rammer både mænd og kvinder, men der er 2-3 gange større sandsynlighed for, at drenge får stillet diagnosen i forhold til kvinder. Piger kan have en mindre impulsiv eller hyperaktiv adfærd end drenge, men det betyder ikke, at piger ikke rammes af ADHD. Hos mange piger og kvinder er ADHD desværre en skjult tilstand, som ofte forbliver udiagnosticeret.
Myte: “Det er sikkert al den junkfood, mit barn spiser, der forårsager ADHD.”
Fakta: Forskellige koststudier har vist varierende resultater, hvad angår ADHD-symptomer. Til gengæld er det altid en god idé at være opmærksom på den generelle sundhed, inklusive motion, hvile og næring, når man behandler symptomerne på ADHD.
Myte: “Hvis forældrene opdragede deres børn, som man gjorde før i tiden, ville børnene ikke udvise denne forstyrrende og dårlige opførsel.”
Fakta: Forskning har vist, at mangelfuld opdragelse og disciplin ikke forårsager ADHD. Ligesom med diabetes og andre funktionsnedsættelser kan forældrenes engagement i behandlingen (strategier for håndtering af adfærd og/eller medicin) være med til at lindre symptomerne.
Myte: “Hun kan umuligt have ADHD! Hun har ingen problemer med at koncentrere sig om det, hun vil lave, fx at spille computerspil.”
Fakta: Personer, som godt kan koncentrere sig nogle gange, kan godt have ADHD. Personer med ADHD har i perioder svært ved at udføre de fleste opgaver, men de kan (ligesom mange andre menneske) godt koncentrere sig om ting, der interesserer dem, og som de synes er sjove, fx computerspil.
Myte: “Eftersom børn med ADHD ikke er lige så intelligente som deres kammerater, skal de oftest placeres i specialklasser.”
Fakta: ADHD påvirker ikke intellektet. Børn, som har ADHD uden andre tillægsdiagnoser, er lige så intelligente som alle andre børn. På grund af symptomerne klarer de sig dog ikke altid lige så godt i skolen som deres klassekammerater. Mange med ADHD har også indlæringsvanskeligheder, som man håndterer ved hjælp af forskellige støtteindsatser. De fleste børn med ADHD klarer sig fint i almindelige klasser med hjælp fra forældre og lærere, der gør brug af teknikker såsom positiv forstærkning, organisations- og studieteknikker samt stimulerende instruktionshjælpemidler.
Myte: “Det er enkelt. Når du begynder at tage din medicin, får du det godt.”
Fakta: Selvom der ikke findes nogen behandling, som kurerer ADHD, kan behandlingsprogrammer med støtteindsatser for adfærdshåndtering og/eller medicinering bidrage til at håndtere symptomerne. Flere årtiers forskning viser, at hos omkring 70 % af dem, der har ADHD, afhjælper stimulerende medicin mange af ADHD-symptomerne. Disse typer medicin stimulerer de dele af hjernen, som er med til at øge fokus og evnen til at kontrollere sin adfærd. Andre effektive behandlinger, som kan kombineres med medicinering eller anvendes separat, omfatter metoder til adfærdshåndtering og indsatser i klasseværelset.
Myte: “Det er bare en fase. Han vokser fra det.”
Fakta: Børn med ADHD kan i visse tilfælde vokse fra det. Omkring 70 % af de børn, der har denne funktionsnedsættelse, vil stadig have ADHD-symptomer i deres ungdom, og en del vil også have symptomerne i voksenalderen. Hyperaktive symptomer ser ud til at aftage, når børnene vokser op, mens opmærksomhedsproblemer ofte kan hænge ved i voksenalderen. Voksne med ADHD synes oftest, at deres symptomer aftager gradvist, når de bliver ældre. Symptomerne kan også blive mindre besværende med tiden, eftersom patienterne lærer, hvordan de kan håndtere dem mere effektivt.
Myte: “Jeg kan ikke have ADHD, for jeg er ikke hyperaktiv.”
Fakta: Hyperaktivitet er et symptom, der kun viser sig hos en del ADHD-patienter. ADHD findes i tre undertyper: overvejende hyperaktiv-impulsiv, overvejende uopmærksom og kombineret type. Læs mere i afsnittet Symptomer.
Personerne på billederne har ingen relation til indholdet.