Det kan være svært at diagnosticere ADHD hos børn inden 5-årsalderen, eftersom små børn generelt har en begrænset koncentrationsevne, og fordi deres adfærd omfatter perioder med høj aktivitet og impulsivitet. Hvis dit barn udviser symptomer på ADHD inden 5-årsalderen, kan det være en god idé at føre dagbog over adfærden for at kunne identificere forandringer eller forbedringer. Det kan være en hjælp til at stille en diagnose på et senere tidspunkt. Hvis symptomerne fortsætter eller forværres, bør man kontakte en læge for at tale om situationen.
Udredningen af et barn begynder som regel med, at man gennemgår den samlede sygdomshistorik, inklusive eventuel arvelighed. Man foretager også en undersøgelse af kroppen for at udelukke andre sygdomme, eftersom der findes en række tilstande, som kan forårsage ADHD-lignende symptomer. Disse kan afdækkes ved samtaler med lægen og omfatter for eksempel skjoldbruskkirtelsygdomme, anfaldssygdomme, føtalt alkoholsyndrom (forstyrrelser forårsaget af alkoholeksponering under graviditeten), problemer med syn eller hørelse eller Tourettes syndrom (en genetisk neurologisk forstyrrelse, som er kendetegnet ved motoriske og vokale tics).
Vurderingen af ADHD bør desuden omfatte kontrol af indlærings- og sprogproblemer, depression, angst og søvnforstyrrelser. Eftersom symptomerne kan være diffuse, omfatter diagnosticeringen af ADHD også spørgeskemaer og samtaler. For at indhente yderligere viden om barnets adfærd kan der føres samtaler med forældre, lærere, plejepersonale, babysittere og andre personer, som kender barnet. Samtlige svar vil være til hjælp, når man skal fastslå barnets adfærd, og om adfærden er langvarig eller midlertidig.
Personerne på billederne har ingen relation til indholdet.