Der findes omfattende videnskabelig dokumentation for, at medicin er en effektiv måde at behandle ADHD på. ADHD-medicin hjælper med at afhjælpe de primære symptomer, dvs. uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Der findes flere forskellige præparater. Nogle børn opnår et bedre resultat med én type medicin, mens andre børn har mere nytte af en anden. Den ordinerende læge skal derfor arbejde tæt sammen med patienten og dennes familie for at finde den helt rigtige medicin og dosis til hvert enkelt individ.
Lave niveauer af visse signalstoffer i hjernen, som regulerer muskelkontrol og opmærksomhed og evnen til at organisere, planlægge og tage beslutninger, kan føre til ADHD. Disse stoffer kan øges eller udnyttes mere effektivt ved hjælp af ADHD-medicin, hvilket fører til en lang række adfærdsmæssige og studierelaterede forbedringer.
Medicin har en tendens til at øge opmærksomheden, mindske distraherbarheden og forbedre evnen til at fokusere. Den gør det nemmere at stoppe op og reflektere over konsekvenserne af en given adfærd. Medicin kan ikke lære nogen en ny adfærd, men den kan gøre personen i stand til at fokusere på nye færdigheder.
Forskning viser, at ADHD-medicin forbedrer samspillet mellem forælder og barn, opmærksomheden i klasseværelset samt skole- og arbejdspræstationer.
Forskellige former for centralstimulerende midler (CS) er førstevalget ved medicinsk behandling af børn og unge med ADHD-symptomer. Det gælder både i og uden for Danmark. CS-medicin kan indeholde forskellige virksomme stoffer (for eksempel methylphenidat, dexamfetamin samt en kombination af dex- og levoamfetamin) og sælges under forskellige produktnavne. Disse midler kan have forskellig effekt på forskellige individer afhængigt af deres sygdomsprofil. De har desuden forskellig virkningstid, hvilket også kan have indflydelse på, hvilken medicin lægen vælger at ordinere. Spørgsmålet om CS og risikoen for fremtidige misbrugsproblemer er blevet diskuteret flittigt. Studier har vist, at CS ikke medfører nogen form for eufori eller rus ved behandlingen, og der er ikke blevet påvist nogen risiko for dosisøgning. (Kilde: Børneliv i kaos – om børn og unge med ADHD, 2012)
Personerne på billederne har ingen relation til indholdet.