Det kan være svært at forstå mennesker med ADHD. Denne korte historie om et barn med ADHD kan give et lille indblik i deres verden.
Uopmærksomhed og/eller hyperaktivitet/impulsivitet kan skabe store problemer derhjemme, i skolen og i relationer. Eftersom det første skridt til at få hjælp med ADHD er at stille den rigtige diagnose, bør du tale med din læge, hvis du har observeret adfærd af den type, som er beskrevet herover. Når diagnosen er blevet stillet, findes der en række behandlinger, blandt andet psykologiske og medicinske støtteindsatser, som kan hjælpe.
I et stort studie, som havde til formål at måle resultaterne af forskellige former for adfærdsterapi og medicineringsregimer, viste det sig, at:
Børn med ADHD kan være et studie i kontraster. David har svært ved at koncentrere sig om skolearbejdet, men når det handler om fodbold og computerspil er han fuldstændig koncentreret.
Uanset hvor meget David anstrengte sig, syntes han altid, at lærerens instruktioner gik for hurtigt. At lave lektioner derhjemme eller i skolen var en kamp med distraktioner og hyppige afbrydelser for at spidse blyanten, eller også faldt han i staver over en side.
På den anden side fokuserede David hundrede procent, hvis han lavede noget, der virkelig interesserede ham. Han kunne reklamerne for yndlingslegetøjet udenad, men ikke multiplikationstabellen. Han var rigtig dygtig til at stå på mål til fodbold, men brokkede sig, hvis han skulle spille angriber. Når det handlede om skoleprojekter, var hans kreativitet og arbejdsindsats ofte uudtømmelig, men alligevel endte læreren ofte med at sige, at der manglede en ”rød tråd” i Davids arbejde.
David udviser mange af de klassiske symptomer på ADHD – en tilstand, som ifølge National Institutes of Health er en af de hyppigst forekommende neuropsykiatriske funktionsnedsættelser hos børn.
ADHD-symptomer rammer børn i alle områder af tilværelsen, ikke kun i skolemiljøet. Et barn med opmærksomhedsproblemer kan føle sig ensomt og have svært ved at få og holde på venner, opretholde familierelationer og deltage i aktiviteter uden for skolen. Uden den rigtige diagnose og behandling kan børn med ADHD have svært ved at præstere godt i skolen og kan få adfærdsmæssige og emotionelle problemer, som følger dem helt op i voksenalderen.
Symptomerne kan være, men er ikke begrænset til:
Eftersom alle kan udvise tegn på disse former for adfærd en gang imellem, er der meget specifikke retningslinjer for definitionen af, om en person har ADHD. Det er kompliceret at stille en ADHD-diagnose, og det kræver information om karakteristisk adfærd fra flere nærtstående personer og kilder, fx forældre og lærere. Diagnosen bør også omfatte information fra patienten selv og en kropsundersøgelse foretaget af en læge.
Der kan være behov for medicinsk hjælp, hvis uopmærksomheden eller hyperaktiviteten forårsager store problemer derhjemme, i skolen og/eller i relationer. Eftersom det første skridt til at få hjælp med ADHD er at stille den rigtige diagnose, bør du tale med din læge, hvis du har spørgsmål om den adfærd, der er beskrevet herover. Når diagnosen er stillet, er der en række forskellige behandlinger, som kan være til hjælp.
Anna er 17 år. ADHD hos piger bliver ofte ikke opdaget. Selvom Anna er meget intelligent, synes lærerne, at hun er forvirret og lidt af en dagdrømmer. Her kan du læse Annas historie.
Maria er 29 år. Hendes intelligens og personlighed gjorde det nemt for hende at finde arbejde, men da arbejdet blev rutinepræget, og hun begyndte at overse information og glemme deadlines, vidste hun, at det var tid til at søge nye udfordringer. Her kan du læse Marias historie.
For at behandlingen af ADHD skal blive vellykket, kræver det et samarbejde mellem patienten, den nærmeste familie, sundhedssektoren, skolen og den eventuelle arbejdsplads. Den konkrete behandling er baseret på et samspil mellem adfærdsterapi, forandringer i hjemme- og skolemiljø samt medicin.
Personen på billedet har ingen relation til historien.